Hos Boskov er beboerens sikret gennem daglige, individuelle beboersamtaler, hvor vi taler om beboerens tanker, følelser og eventuelle problemer. Dialogen foregår som støttende samtaler, der hjælper beboeren til at overkomme forskellige udfordringer i dagligdagen.
Formålet er at støtte, vejlede og motivere den enkelte beboer på dennes vej til et godt liv – så tæt på det normale som muligt.
Hvornår er der brug for støttende samtaler?
Det er meget individuelt fra beboer til beboer, hvilken form for samtale der er behov for. Nogle kan nøjes med en telefonisk samtale, imens andre foretrækker at samtale under hjemmebesøg.
Eksempler på områder og problemer de støttende samtaler omhandler:
- Angst
- Manglende sygdomserkendelse
- Paranoia
- Konflikter
- Økonomi
- Samt meget mere.
I de individuelle beboersamtaler forsøger vi at motivere beboerne til selv at komme med løsninger på de udfordringer, de står overfor, samtidigt med at vi supplerer med råd og vejledning. Derved oplever beboeren selvbestemmelse, som er med til at understøtte hans/hendes udvikling.
Beboersamtaler skaber velfungerende dagligdage
Beboersamtaler og verbal støtte er desuden særligt brugbart i forbindelse med gennemførelsen af hverdagskompetencer og udvikling af sociale kompetencer og normer. Gennem de støttende samtaler, får beboeren altså direkte og konkrete måder at tackle hverdagen på.
Gennem en anerkendende, lyttende og åben kommunikation får beboeren opfyldt behovet for at blive set, hørt og forstået, hvilket i sidste ende styrker selvværdet og selvbevidstheden. De daglige beboersamtaler støtter beboerne til at danne egne holdninger og meninger og danner dermed det bedste grundlag for en personlig udvikling – præget af tryghed og tillid til egne kompetencer og ressourcer.
Ring på telefon 24 84 03 55 eller send os en mail info@fondenboskov.dk for at høre mere Boskov og vores ydelser.