Boskov er et botilbud, der tilbyder botræning og bostøtte til mennesker med sindslidelser. Som beboer har du forskellige udfordringer i hverdagen, hvor du har brug for hjælp til både sociale færdigheder og praktiske gøremål.
Indlæring af hverdagskompetencer
Som beboer får du blandt andet botræning og bostøtte i forbindelse med:
- At komme op om morgenen og komme på arbejde
- Indkøb og madlavning
- Rengøring og tøjvask
- Overholdelse af aftaler
- Økonomistyring
- Personlig hygiejne
- Afhentning af medicin
- Læge- og tandlægebesøg
- Besøg hos psykiater
- Samt meget mere.
Hvilke dele af botræningen og bostøtten, du har brug for, fastlægges blandt andet ud fra en udviklingsplan, der hjælper dig med at få opfyldt dine ønsker og behov. Den enkelte beboers individuelle behov for støtte og vejledning er nemlig meget forskellig, hvorfor kompetencerne bliver afprøvet løbende gennem opholdet.
Personlig og professionel botræning og bostøtte
Vi hjælper dig på vej til en selvstændig tilværelse, hvor du indgår som en aktiv borger i samfundet. Det gør vi blandt andet ud fra personlig udvikling med fokus på selvværd og en relationsskabende netværksdannelse.
Sammen med dig afdækker vi dine ressourcer og behov for derigennem at styrke din livssituation. Det betyder, at du bliver i stand til at tackle din egen tilværelse i langt bedre grad.
Fritidsliv og fysisk aktivitet
Hos Boskov er fælles arrangementer og fysisk aktivitet en del af vores bostøtte, da vi mener, at det er med til at give dig et godt udgangspunkt for socialt samvær og øget fysisk og psykisk velvære.
Både vores unge- og voksenafdeling har medindflydelse på arrangementer og udflugter, hvilket opfylder dine behov for at blive hørt og lyttet til.
Motion i form af gåture, svømning, fitness er eksempler på nogle af de former for aktiviteter vi tilbyder dig. Det er selvfølgelig op til dig og dine behov og motivation, hvilken form for motion, du ønsker.
Botræning og bostøtte, der gavner
Med Boskovs botræning og bostøtte i forbindelse med hjemmebesøg, bliver du klædt på til en dagligdag og et liv i det omkringliggende samfund. Vi tror på, at det giver det bedste fundament for tillid og tryghed og dermed læring og udvikling.
Ring på telefon 24 84 03 55 eller skriv en mail til info@fondenboskov.dk for yderligere information om vores tilbud om botræning og bostøtte.