Vi har aktiviteter i ungeklubben hver torsdag aften.
Beboerne deltager her i socialt samvær med spisning, som de selv deltager i forberedelsen af. Efterfølgende er der typisk kortspil, brætspil, playstation eller film på programmet.
Endvidere er der mindst 1 gang om måneden en tur ud af huset med kulturelle oplevelser f. eks. bio, stand-up comedy, go-kart, Tivoli, restaurantsbesøg osv.
Der er beboermøde 1 gang om måneden hvor menu og aktiviteter bliver aftalt til den følgende måned.
Derudover er der tilbud om en årlig storby-ferie i Europa i løbet af september måned, samt en 1-dags skitur til Sverige i typisk februar måned.
Vi afholder desuden en årlig pårørendedag i oktober måned, hvor de pårørende kan komme og se billeder fra den årlige ferie og få en snak med de andre beboere og deres pårørende.