Boliger
Alle boliger i Boskov er integreret i lokalsamfundet. Man vil som beboer i Boskov, blive tilbudt den lejlighed, som er ledig.
Boligerne er typisk 1 eller 2-værelses lejligheder på ca. 45-50 m2 med eget bad, køkken og altan. Lejligheden vil desuden være udstyret med komfur og køleskab.
Der vil være adgang til vaskefaciliteter, cykel rum m.v.
Lejlighederne er en del af en almindelig boligforening og man skal derfor overholde de gældende retningslinjer.
Nærområde
Lejlighederne ligger centralt i Bagsværd med gå-afstand til butikker, biograf, bibliotek, apotek, sportsfaciliteter og Bagsværd sø m.fl.
Endvidere ligger S-togs stationen ca. 5 minutters gang fra lejlighederne og der er mulighed for at nå København på ca. 20 min., samt Lyngby på 10 min.